Ny asfaltbelægning sikrer mindre luftforurening
Tidligere i år har EU kritiseret Danmark for ikke at overholde EU's grænseværdier for luftforurening. Kritikken blev fremsat på baggrund af en række undersøgelser gennemført af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) for Miljøministeriet.
Nu har det imidlertid vist sig, at en del af DMU's undersøgelser var fejlbehæftede pga. en fejl i måleudstyret. Helt konkret betød fejlen, at luftforureningen i København blev overdrevet med 15%.
Forskningschef Lars Moseholm hos DMU beklager fejlen, men fastslår samtidig, at faldet i luftforureningen også har en reel baggrund, da det kan kædes sammen med udlægningen af en ny støjsvag asfaltbelægning, som hvivler mindre støv op og får luftforureningen til at falde.
Yderligere oplysninger:
Adm. direktør Anders Hundahl, Asfaltindustrien
E-mail a@asfaltindustrien.dk / telefon 36 78 08 22 / mobil 40 43 93 70