Bæredygtige asfaltløsninger

Bæredygtige asfaltløsninger28. august 2018

Danmark er langt fremme med at udvikle og gøre brug af bæredygtige asfaltløsninger, skriver Uno Helk i en artikel i tidsskriftet ”entreprenøren”, som kan læses her


Danmark i førerfeltet med bæredygtige asfaltløsninger

Af Uno Helk, teknisk koordinator i Asfaltindustrien

Igennem de senere år har den danske asfaltbranche sammen med andre parter været med til at udvikle mere miljøvenlige løsninger inden for en række vidt forskellige områder. Mange af de nye tiltag har også haft stor international bevågenhed.

De mest ”hotte” temaer omfatter såkaldt klimavenlig asfalt med lav rullemodstand, der reducerer køretøjernes brændstofforbrug og drænerende, permeabel asfalt til bekæmpelse af risikoen for oversvømmelser ved skybrud. Dernæst har branchen løbende satset på øget anvendelse af gamle affræsede asfaltbelægninger i ny varmbladet asfalt, som nedsætter forbruget af naturens råmaterialer.

 

Klimavenlig asfalt

I slutningen af maj havde Vejdirektoratet verdenspræmiere på udlægningen af en ny type klimavenlig asfalt på en 500 meter lang strækning på den inderste del af Helsingørmotorvejen ved København. Den nye asfalttype er specialdesignet til at nedsætte rullemodstanden mellem hjul og vejoverflade med deraf følgende lavere brændstofforbrug og CO2-udledning fra køretøjerne.

Udviklingen af asfalt med lav rullemodstand i Danmark har haft stor bevågenhed i udlandet og var også et af de vigtige temaer på den netop afholdte europæiske asfaltkongres i Berlin i midten af juni.

Afprøvningen af den nye klimavenlige asfalt sker på baggrund af erfaringerne, som er indhøstet, fra forskellige forsknings- og udviklingsprojekter, der er gennemført i løbet af de seneste 10 år med deltagelse af mange parter inden for den danske vejsektor samt universiteter.

Vejdirektoratet vil nu fortsætte med at udrulle den klimavenlige asfalt til flere stærkt trafikerede motorvejsstrækninger, hvor den samlede potentielle brændstofbesparelse er størst. Målet er at udlægge 50 km kørebaner i 2018.

Udfordringen er at lave en belægning som på én gang har den ønskede funktion med lav rullemodstand og som samtidig har den samme holdbarhed som traditionelle asfaltbelægninger på motorveje.

Hvis den klimavenlige asfalt udlægges på statens veje i de kommende år kan man med en reduktion af rullemodstanden med 4 procent ifølge Vejdirektoratet potentielt opnå en årlig besparelse i brændstofforbruget på op mod 57 millioner liter i 2030 svarende til en reduktion af CO2-udledningen på op mod 143.000 ton. Det svarer til den årlige CO2-besparelse, som ca. 20 store landvindmøller på 3 MW giver set i forhold til kulkraft..

 

Permeabel asfalt - drænasfalt

De stadigt hyppigere og kraftige regnskyl, som vi oplever i Danmark, medfører en stor risiko for oversvømmelser, hvor regnen rammer. Dette gælder især i byområder, hvor de mange tætte overflader og et utilstrækkeligt kloaknet gør det svært for vandet at trække hurtigt nok væk.  

For at afhjælpe risikoen for akut oversvømmelse er der inden for de seneste år i asfaltbranchen udviklet en særlig permeabel asfalt, der gør det muligt hurtigt at lede regnvandet væk fra overfladen. Den såkaldte drænasfalt har ca. 25 procent hulrum, som gør, at vandet kan løbe uhindret igennem belægningen via de mange luftkanaler. For at sikre god holdbarhed er drænasfalten opbygget med et særligt stærkt bindemiddel af modificeret bitumen.

Flere og flere kommuner tager i disse år permeabel drænasfalt i brug for at komme af med vandet ved skybrud. Den mest simple løsning er at udlægge drænasfalten på en eksisterende tæt belægning. Ved skybrud kan der opstuves store mængder regnvand i belægningen, som efterfølgende ledes til det eksisterende kloaknet eller nedsives. Drænasfalt-belægningen tager dermed toppen af regnvandsproblemet ved skybrud ved at fungere som et forsinkelsesbassin.    

I mange tilfælde kombineres drænasfalten med et underliggende lag af drængrus. Hermed kan der opmagasineres ekstra store mængder vand i den samlede vejopbygning inden vandet i de fleste tilfælde nedsives i undergrunden. Fordelen ved at nedsive regnvandet til undergrunden og holde det separeret fra det eksisterende kloaknet er, at man på én gang både sparer penge på ekstra regnvandsledninger og undgår at belaste det eksisterende kloaknet yderligere. 

For at modvirke, at drænasfalten ikke tilstoppes med tiden er der udviklet særlige spulekøretøjer, som kan oprense belægningen med passende mellemrum.

Der er i asfaltbranchen også udviklet alternativer til asfaltløsningen, hvor dette måtte være ønskeligt, til at aflede de store regnvandsmængder fra skybrud.

 

Asfaltgenbrug

De danske asfaltvirksomheder har i lang tid haft stor fokus på genbrug og cirkulære kredsløb, der reducerer forbruget af naturressourcer og klimapåvirkningen. De nyeste europæiske tal for anvendelsen af asfaltgenbrug viser da også, at Danmark er med i førerfeltet af lande, der er bedst til at udnytte gammel asfalt på den mest højværdige måde, dvs. som tilsætning i ny varmblandet asfalt.

I 2016 blev der i Danmark produceret 3,8 mio. tons varmblandet asfalt, heraf var ca. 750.000 tons genbrug svarende til 20 procent af asfaltproduktionen. Dermed overgås Danmark kun af Holland og Tyskland, hvor genbruget udgjorde henholdsvis 38 og 25 procent af asfaltproduktionen. Belgien og Finland ligger på niveau med Danmark og har ligeledes i gennemsnit 20 procent genbrug i asfaltproduktionen. I skandinavisk perspektiv ligger både Sverige og Norge noget efter Danmark med henholdsvis 17 og 6 procent genbrug i asfaltproduktionen. De fleste øvrige lande ligger langt efter Danmark.
Af de 750.000 tons asfalt, der blev genbrugt i Danmark i 2016, blev 75 procent anvendt i de nedre bærelag, mens kun 25 procent blev puttet i de mere ædle øvre slidlag. Der er derfor et stort potentiale for at anvende mere genbrug i slidlagene, som udgør over halvdelen af asfaltproduktionen.

Grunden til, at der anvendes mindre genbrug i slidlag end i bærelag er, at kravene til stenkvaliteten er strammere i slidlag end i bærelag. I praksis betyder det, at der som udgangspunkt kun kan anvendes genbrug fra gamle slidlag i nye slidlag. Det stiller ekstra krav til styringen af håndteringen og sorteringen af genbrugsmaterialer.

For at skubbe på anvendelsen af mere genbrug i slidlag har asfaltbranchen sammen med Teknologisk Institut, Vejdirektoratet og Kommunernes Landsforening i de seneste 3 år deltaget i det af Miljøstyrelsen støttede forskning- og udviklingsprojektet ”Cirkulær asfaltproduktion i Danmark”. Projektet forventes afsluttet efter sommerferien og viser, at det med den rette håndtering og sortering af genbrugsmaterialer er muligt at anvende op til 30 procent genbrug i de øvre asfaltslidlag uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Hvis det bliver muligt at anvende lige så mange tons asfaltgenbrug i slidlag som i bærelag, vil man kunne løfte genbrugsanvendelsen med 450.000 tons og dermed bringe Danmark op på en 2. plads i europæisk asfaltgenbrug.

 

Artiklen om bæredygtige asfaltløsninger har været bragt i entreprenøren nr. 4/2018 – august/september.




Medlemmer