Finanslov 2019: Små dryp til veje

Finanslov 2019: Små dryp til veje3. december 2018

Fredag den 30. november 2018 om eftermiddagen blev regeringen enig med sine støttepartier om en Finanslov for 2019. Der kommer en smule flere penge til belægninger og løfte om en infrastrukturplan i starten af 2019.


Selv om der er 4,6 mia. kr. tilbage i infrastrukturfonden og selv om der ligger en række højrentable vejprojekter klar til at gå igang med, må vi vejområdet nøjes med smådryp i 2019. Og så et løfte om en plan for infrastruktur, der ventes at føre til flere penge til veje 2021.

Indtil da må vi leve med at magert anlægsbudget, til skade for fremkommeligheden, og et driftsbudget der er så lavt, at der igen opbygges et vedligeholdelsesefterslæb på de statslige veje.

Når det er sagt, kan vi glæde os over, at politikerne trods alt lytter til Asfaltindustrien. Dels er der i forhold til Finanslovsforslaget af 30. august 2018 kommet lidt ekstra penge til veje, markeret med NY nedenfor. Og dels er der løfte om en infrastrukturplan, som vi længe har efterlyst.

Små-dryp

• Vejforbindelse til Stevns
• Opgradering af E55 ved Nykøbing – NY i.f.t. finanslovsforslaget af 30. august 2018
• Omfartsvej ved Mariager – NY do
• Udbygning af kryds v. Rute 11 og 26 mod Thisted – NY do
• Udbygning af rute 15 Herning-Ringkøbing – Ny do
• 2+1 forbindelse mellem Ålbæk og Skagen – Ny do
• Opdatering af VVM-undersøgelse for en 3. Limfjordsforbindelse
• Forundersøgelse af kapacitetsforbedring på Amagermotorvejen
• Opdatering af VVM-undersøgelse for Frederikssundsmotorvejen (3. etape)

Asfaltindustrien vil også i 2019 arbejde for, at belægningsområdet tilføres ekstra midler inden for rammen.

En plan

Regeringen vil sammen med Dansk Folkeparti under overskriften: Investeringer i infrastruktur frem til 2030, drøfte de langsigtede prioriteringer i infrastruktur og komme med et oplæg herom i starten af 2019. Asfaltindustrien vil følge arbejdet med planen og arbejde for, at vejene får sin rimelige part at de fremtidige investeringer, hvor vi hidtil har stået i skyggen af baneområdet.

Andet

Desuden giver Finansloven en række mindre forbedringer for erhvervslivet generelt i form af lavere afgifter på forskellige områder bl.a. erhvervsaffald og bedre muligheder for ældre for at forblive på arbejdsmarkedet.

Link til pressemeddelelse om finansloven




Medlemmer