Forhandling om kommunemiliarder

Forhandling om kommunemiliarder27. august 2019

Vejene vigtige i økonomiforhandlinger mellem kommuner og stat, fastslår Asfaltindustrien, for vejene slides som aldrig før, og det er en samfundsskabt udfordring


Onsdag den 21. august startede Finansminister Nicolai Wammen økonomiforhandlinger med kommuner og regioner. Forhandlingernes resultat kommer til at sætte rammerne for kommuner og regioners økonomi i 2020. Asfaltindustrien peger på, at vej- og infrastrukturområdet er et vigtigt, men overset, element i forhandlingerne.
- De kommunale veje slides som aldrig før, siger Anders Hundahl, direktør i Asfaltindustrien, og peger på flere faktorer:

- Dette voldsomme, samfundsskabte slid på vejene resulterer i et vedligeholdelsesefterslæb på de kommunale veje på svimlende 3,9 mia. kr. Den regning er det ikke rimeligt, at skatteborgerne i den enkelte kommune selv betaler. Derfor opfordrer vi stat og kommuner til at sætte penge af til 50/50 puljer til genopretning af kommunale veje og cykelstier. Man kan passende kræve, at vejinvesteringerne samtidig skal være klimarigtige, så de fremme genbrug, at veje og stier bygges til at modvirke monsterregn og samtidig bliver støj- og rullemodstandsnedsættende, så nærmiljøet bedres og trafikkens energiforbrug sættes ned.
- Nicolai Wammen siger, som oplæg til forhandlingerne, at danskerne skal mærke, at der er kommet en ny regering, som har velfærdsområdet som hovedprioritet. Vi i Asfaltindustrien er enige. For velholdte veje er trafiksikre veje, der giver færre ulykker og trafikdrab end hullede veje. Og det er bedre velfærd for hjemmehjælperen, at hun kan komme let til og fra arbejde og rundt til borgerne i stedet for at sidde i kø eller bumpe afsted på dårlige veje, slutter Anders Hundahl og opfordrer parterne til at øremærke penge til veje og infrastruktur og i øvrigt hæve anlægsloftet, så kommunerne kan komme til at bygge og anlægge det, de gerne vil og har pengene til.

 


 




Medlemmer