Vejarbejde og skiltning

Vejarbejde og skiltning20. september 2021

Chefredaktør Lene Vestergaard beskriver eksempler på, at hastigheden er skiltet ned ved vejarbejder, uden der er skyggen af en asfaltarbejder i sigte, hvilket fører til manglende respekt for skiltningen. Asfaltindustrien er enig, men minder om, at trafikantens sikkerhed også spiller ind.


Anders Hundahl, adm. dir. Asfaltindustrien svarer: En leder i Fredericia Dagblad, Vejle Amts Folkeblad og Horsens Folkeblad mandag 13. september, skrevet af chefredaktør Lene Vestergaard, bar overskriften: ”Pas på min far - men husk at flytte skiltene".

Baggrunden er to konkrete eksempler; i det ene var hastigheden skiltet ned ved et vejarbejde, selv om der ikke var skyggen af en vejarbejder i syne, og i det andet blev et trafiklys stående, efter vejarbejdet øjensynligt var færdigt.

Jeg kender ikke de konkrete eksempler eller vejarbejderne, men jeg genkender irritationen over at skulle snegle sig afsted, fordi hastigheden er skiltet ned ved et vejarbejde, som øjensynligt er afsluttet. Men man skal huske på, at trafikantens egen sikkerhed også spiller ind, skriver jeg i en replik til redaktøren, som du kan læse her.




Medlemmer