HVAD ER ASFALT...?

Asfalt består af ca. 95 % stenmateriale og 5 % bitumen samt lidt tilsætningsstof f.eks. voks. Bitumen er et olieprodukt som klistrer stenene sammen og giver asfalten sin karakteristiske sorte farve. I dag kan man også få asfalt med biobaserede bindemidler udvundet fra planter i stedet for bitumen. Der findes over 300 asfaltrecepter i Danmark der sikrer asfalt til et hvert formål - hård asfalt til parkering, bløderen til motorveje med meget og hurtig trafik, porøs asfalt vil håndtering af regnvand, asfalt med lav rullemodstand der sparer energi osv.

Se en oversigt over asfaltproduktions faser.

Asfalt til alle formål

Asfalt kan anvendes til alle mulige tænkelige formål: Veje, pladser, stier, indkørsler, industrigulve, landbrugsbefæstelser osv.

Miljø

Asfalt har mange miljøfordele. Bl.a. kan asfalt genbruges næsten 100 %. Dernæst benyttes såkaldt støjreducerende asfaltbelægninger i stigende omfang til at nedsætte trafikstøjen (dæk/vejbanestøjen) fra trafikerede veje i tæt bebyggede områder. På det seneste er der også introduceret en klimaasfalt, som reducerer CO2-udledningen ved asfaltproduktion. Læs i den forbindelse Nordisk Vejforums brochure om bæredygtig asfalt.

Hvis du skal bruge ny asfalt så husk, at spørg din leverandør om indholdet af genbrug:

Husk, at jo mere genbrug jo mere miljøvenlig er din nye belægning!

Asfaltindustrien har anvendt genbrug af gammel asfalt i over 30 år, og målet er at komme op på 100 % genbrug - i dag genbruges ca. 60 % af asfalten der brydes op hvert år på landsplan. Asfaltindustrien genbruger ikke kun asfalt, men hjælper også andre industrier ved at genbruge deres affaldsstoffer f.eks. fejesand, slagger og gamle bildæk.

Asfaltproduktion - seneste udvikling

Alt i alt var asfaltsæsonen 2020 en vejrmæssigt fin sæson. Der var godt gang i asfaltudlægningen helt til udgangen af december. Årets samlede asfaltproduktion blev på 3,94 mio. tons, hvilket er en stigning på godt 410.000 tons (11,6 procent) i forhold til 2019, hvor der blev produceret 3,53 mio. tons asfalt. Asfaltproduktionen er hermed tilbage på niveauet i 2017.

Udviklingen i medlemsvirksomhedernes asfaltsalg igennem de seneste 10 år er vist i figuren nedenfor (klik på figuren og få vist den i bedre skarphed). De overordnede kundegrupper omfatter indtil 2017 det direkte salg til Vejdirektoratet (Staten) og kommunerne samt øvrige. 

I 2018-20 har vi taget initiativ til at gøre salgsstatistikken mere retvisende, da ”Øvrige”-kategorien igennem årene har vokset sig stadig større. I 2017 udgjorde den således halvdelen af det samlede salg. Med en så stor andel af salg til ”Øvrige” mister man overblikket over, hvad der sælges til store kundegrupper.

Dernæst er formålet med den mere retvisende salgsstatistik også at få et overslag på, hvor stor en andel af det øvrige salg som det indirekte salg til kommunerne udgør. På den måde får man et mere korrekt billede af kommunernes totale forbrug af asfalt og dermed også af det samlede offentlige asfaltforbrug i Danmark.

Fra 2018 er ”Øvrige”-kategorien opdelt i yderligere 5 kundesegmenter: Kommuner (indirekte salg), andre myndigheder (fx havne og fjernvarmeselskaber), private, entreprenører og øvrige.

Det skal understreges, at den nye opdeling alene er foretaget på baggrund af en kvalificeret vurdering fra de indberettende medlemsvirksomheder (dvs. uden at foretage en præcis optælling). 
 

Sådan ser en vej ud

 

 

En vej består af et tyndt slidlag for oven og et tykt bære- og bundsikringslag for neden. Slidlaget er vejens regnfrakke, og går det i stykker, trænger vand og frost ned og ødelægger det kostbare bærelag. Det er derfor det er 2 – 3 gange så dyrt at rette op på en forfalden vej som at vedligeholde det relativt billige slidlag i tide.


Kontaktperson i Asfaltindustrien:

Uno Helk
uh@asfaltindustrien.dk  |  20 66 82 60
 

 

Her kan du se, hvordan man udlægger en asfaltbelægning:

Filmen bliver vist i 4-x-hastighed og tager derfor kun 20 sekunder.

Filmen viser asfaltudlæggeren i midten, der udlægger asfalten. Foran triller en lastvogn, som løbende fylder asfaltudlæggeren med varm asfalt. Bagerst kører tromlen frem og tilbage for at komprimere den varme asfalt, så den bliver stærk og klar til at køre på. Bemærk sprøjtetraktoren til venstre, der først udsprøjter bitumenklæber, så den nye asfalt klæber sammen med den gamle belægning.


Medlemmer