Ny hjemmeside for asfalt lanceret af EAPA og Eurobitume

Ny hjemmeside for asfalt lanceret af EAPA og Eurobitume6. november 2014

Et samarbejde mellem EAPA og Eurobitume har bevirket, at man nu har en hjemmeside hvor alle fordelene ved brugen af asfalt er listet op.


Siden er ment som et modspil til beton – og cementindustriens udspil i flere lande rundt omkring i Europa, om at man bør vælge beton og cement som det førende materiale til anlægning af veje.

På hjemmesiden, www.asphaltadvantages.com, kan man således læse om alle fordelene ved brugen af asfalt. Siden er delt op i følgende fire segmenter: bæredygtighed, komfort, sikkerhed og økonomi. Under hvert segment følger argumenter med kildehenvisninger til rapporter og undersøgelser, som underbygger argumentet.

Man kan bl.a. under ”Sikkerhed 5” læse at:

-          Alle Formel 1 baner er asfalterede. Racerbiler og motorcykler kræver varige, forudsigelige og jævne overflader. Asfalt er den eneste overflade som er velegnet til motorsportens barske krav. Banedesignerne skal ikke kun tage hensyn til bilernes ekstreme præstationer, men også kørerne og andre folk omkring banen. Asfaltens enestående friktions egenskaber medvirker også, at man i motorcykelsporten ofte kan være vidner til ekstreme svingvinkler – en anden overflade end asfalt havde medvirket, at motorcyklerne ville glide akkurat som hvis de kørte på en overflade overfyldt med sæbe.

Desværre er hjemmesiden i øjeblikket kun tilgængelig på engelsk og ovenstående citat er derfor også oversat fra engelsk til dansk.

Asfaltindustrien har ikke fulgt op på alle argumenterne listet op på siden. Hjemmesiden er et produkt af EAPA og Eurobitume og det er således disse som står til ansvar for argumenterne og rapporterne på siden.




Medlemmer