Sikkerhed ved vejarbejder - et spørgsmål om fremkommelighed?

Sikkerhed ved vejarbejder - et spørgsmål om fremkommelighed?22. maj 2015

I den seneste udgave af Entreprenøren kan du bl.a. læse en artikel som sætter fokus på sikkerheden ved vejarbejder.


AF THOMAS VIRENFELDT, ENTREPRISELEDER, DALUISO A/S OG UNDERVISER I ”VEJEN SOM ARBEJDSPLADS” OG TRINE LETH KØLBY, ARBEJDSMILJØKONSULENT I ASFALTINDUSTRIEN

Et vejarbejde skal være en balance mellem trafiksikkerhed, fremkommelighed, fremdrift og arbejdsmiljø. I vejbranchen mener vi, at balancen er skæv, og at årsagen er et misforstået hensyn til fremkommeligheden, der sker på bekostning af sikkerheden for vejarbejderne. Vejbranchen opfordrer derfor til at få genoprettet balancen ved at i flere tilfælde tillade lukning af veje ved vejarbejder.

Planlægning og udførsel af vejarbejde reguleres bl.a. i vejreglerne for afmærkning af vejarbejder mm. I vejreglerne og håndbogen hertil, anbefaler Vejdirektoratet at der ved planlægning, projektering og udførsel af et vejarbejde arbejdes med at balancere fire fokusområder, nemlig Trafiksikkerhed, Fremkommelighed, Fremdrift og Arbejdsmiljø, som skitseret i figuren forneden. Trafiksikkerhed handler om, at de, der passerer et vejarbejde, skal komme sikkert forbi, og fremkommelighed handler om, at de ikke bør opleve væsentlige forsinkelser pga. vejarbejdet. Disse to hensyn, der udvises til trafikanterne, skal ske i balance med de beskæftigedes arbejdsmiljø og fremdriften i projektet.

I dag oplever mange entreprenører, at hensynet til fremkommelighed tillægges forholdsvis meget vægt – ud fra hvad der måske er et misforstået hensyn til trafikanterne. Når entreprenørerne udarbejder afmærkningsplan for vejarbejdet skal der vælges et eller flere beskyttelsesniveauer ud fra en række på forhånd definerede parametre. Der er således faste retningslinjer for, hvad der anbefales i bestemte situationer. Hvor meget plads, der skal være tilbage til trafikanterne er beskrevet i § 12 i bekendtgørelsen om afmærkning af vejarbejder, hvor det angives at bliver der under 3 meter tilbage ved et stationært vejarbejde, så skal vejen lukkes. Et eksempel kunne være maskinudlægning af asfalt på en kommunal landevej. I sådan et tilfælde hvor vejen ikke er bred nok til at udvise hensyn til både arbejdsmiljøet for den beskæftigede og trafiksikkerheden for trafikanten, vil entreprenøren søge vejmyndigheden om at få lukket vejen. Desværre oplever entreprenørerne ofte, at de får afslag på deres ansøgning om at få lukket vejen med henvisning til trafikanternes fremkommelighed. Det betyder, at der i stedet må udarbejdes en ”næst-bedst” løsning, som ofte betyder at de beskæftigede får ringere arbejdsmiljøvilkår samt at fremdriften sættes ned. En nedsat fremdrift betyder, at perioden, hvor kanterne generes af vejarbejdet forlænges.

Man kan derfor spørge sig selv, om det er virkelig er den bedste løsning at en forholdsmæssig større gruppe af trafikanter generes ”lidt” i lang tid samtidig med, at de beskæftigede får ringere arbejdsmiljøvilkår. Vi mener, at denne løsning giver en skæv balance mellem de fire fokusområder, og opfordrer derfor til at balancen genoprettes ved at i relevante tilfælde lade en mindre gruppe trafikanter køre en omvej i en kortere periode til gavn for trafiksikkerheden, fremdriften og ikke mindst arbejdsmiljøet hos de beskæftigede.




Medlemmer